Det specialiserede socialområde

Posted on Posted in Ikke-kategoriseret

Reflexio har et dybdegående kendskab til det specialiserede socialområde med en stor forståelse for områdets kompleksitet, muligheder og udfordringer. Vi har blandt andet været med til at skabe økonomisk overblik og økonomiske anbefalinger, udvikle ledelsesinformation samt arbejdet med organisationsstrukturer og ledelse på området.

 

Vi udvikler og projektleder herunder styringskoncepter på både det specialiserede område for børn og unge samt voksne. Styringskoncepterne har fokus på at etablere effektive arbejdsgange for løbende opfølgninger på området baseret på valid ledelsesinformation. Dette er medvirkende til at sikre, at de specialiserede områder kan drives socialfagligt forsvarligt under hensyntagen til de gældende økonomiske begrænsninger og krav til overholdelse af budgetter.

I vores tilgang arbejder vi med respekt for lokale muligheder og brugbare løsninger både i forhold til selve problemforståelsen og udbredelse af løsninger. Vi arbejder inddragende og datadrevet, både i forhold til medarbejdere, ledere, borgere/brugere samt andre samarbejdspartnere, så der sikres sammenhæng på tværs af niveauer og en forankring af løsningerne. Vores mål er at skabe løsninger med et tydeligt fokus på sammenhængen mellem økonomi, den faglige opgaveløsning og effekter i udviklingen af den kommunale kerneopgave.