Uddannelsesforløb for økonomikonsulenter i Vordingborg Kommune

Reflexio har i august/september 2017 gennemført et internt uddannelsesforløb over tre dage for 19 økonomikonsulenter i Vordingborg Kommune. Den første del af forløbet var centreret om præsentation og diskussion af aktuelle kommunale økonomistyringstemaer anno 2017. Fokus var på både rolle og opgave for den samlede økonomifunktion samt for den enkelte medarbejder i økonomifunktionen i en vekselvirkning mellem oplæg og deltagerdrøftelser. Den anden del af forløbet tog afsæt i Vordingborgs hidtidige arbejde med udvikling og formidling af ledelsesinformation og et konkret videre arbejdet med udvikling af ledelsesinformation op mod både lokale politikker/effektmål samt den løbende opgave omkring identificering og udmøntning af effektiviseringsrationaler.

Kontaktperson 
Snorre Brink-Pedersen, Økonomi- og Personalechef