Økonomistyring og controlling i praksis – uddannelsesforløb

I perioden fra 2015-2018 har Reflexio i samarbejde med COK afholdt en række kurser vedrørende økonomistyring og controlling i kommunerne. Kurset har været gennemført 6 gange i alt med deltagelse af en lang række økonomikonsulenter og -medarbejdere fra landets kommuner.

Kurserne bestod af fire dages undervisning og var bredt tematiseret inden for krav og forventninger til økonomistyring og controlling.

Der blev taget afsæt i aktuelle opgaver og udfordringer for den kommunale økonomistyring, og kursernes emner var bl.a.:

  • Introduktion til kerneopgaver og succeskriterier for økonomikonsulenten i den kommunale økonomistyring
  • Økonomikonsulenten som formidler af styringsdata
  • Økonomistyring og controlling på det specialiserede børneområde
  • Risikostyring i den kommunale økonomistyring
  • Introduktion til økonomikonsulentens rolle og ansvar for den kommunale ledelsesinformation
  • Effektiv økonomistyring og controlling gennem effektive redskaber og metoder
  • Introduktion til metoder i den strategiske økonomistyring og controlling
  • Økonomikonsulenten og årshjulet for den kommunale økonomistyring
  • Opmærksomhedspunkter i budgetlægningen og budgetopfølgningen
  • Strategisk økonomistyring og controlling – eksempler og øvelser
  • Det strategiske samarbejde mellem økonomistyring, fagchef og direktionen – inspiration til mulige handlinger for bedre brug af økonomikonsulenten

Kontaktperson
Klaus Akselsen, Chefkonsulent, COK