Uddannelsesforløb for økonomikonsulenter og -medarbejdere i Haderslev Kommune

”Vi har brugt Reflexio af flere omgange til at bistå i udviklingen af vores økonomikonsulenters kompetencer. Målet har været at øge medarbejdernes fokus på at have en mere strategisk og handlingsorienteret tilgang til den facon, hvorpå de understøtter kommunens forvaltningsområder.

Samarbejdet med Reflexio har helt klart givet vores medarbejdere en mere tidssvarende forståelse af deres roller og mandat og har samtidig givet nogle værktøjer til at være mere proaktive og reflektive i deres tilgang til egne ansvarsområder.”

Lars Wandy Frederiksen, Afdelingsleder for Økonomi & Løn i Haderslev Kommune

Reflexio har i efteråret 2018 gennemført et todages uddannelsesforløb for økonomikonsulenter og -medarbejdere i “Økonomi & Løn” i Haderslev Kommune.

Uddannelsesforløbet havde til formål at ”træne” medarbejderne til at tænke roller, opgaver og konkret indhold omkring den strategiske økonomistyring i lyset af de øgede krav og ændrede vilkår, der er for den kommunale budgetlægning og økonomistyring – såvel nationalt som i det lokale ledelsesgrundlag i Økonomi & Løn.

Forløbet blev gennemført over to dage for at give bedre mulighed for at arbejde i bredden og dybden med de udvalgte temaer, ligesom det også gav mulighed for (systematisk) at erfaringsudveksle blandt deltagerne.

Undervisningen blev gennemført som kombination af dialogbaseret præsentation og gennemgang af faglige temaer, og praksisoplæg fra underviserne. Desuden blev der anvendt konkrete cases omkring budgetopfølgninger mm. fra Økonomi & Løn til at illustrere og perspektivere de behandlede emner og temaer.

Kontaktperson

Morten Outtrup, økonomichef