Lejre Kommune har i foråret 2018 fastlagt 21 politisk vedtagne målsætninger for kommunens indsatser på tværs af de forskellige fagområder.
For hver af de 21 målsætninger er der udarbejdet én eller flere effektindikatorer, som ud fra konkrete målinger skal kunne indikere, om kommunen bevæger sig i den rigtige retning ift. den givne målsætning.
Reflexio har i løbet af efteråret 2018 operationaliseret og beskrevet de enkelte effektindikatorer samt foretaget den første baselinemåling af indikatorerne.
Resultatet blev et ambitiøst og omfattende katalog over effektindikatorer, hvor mere end 60 indikatorer er blevet beskrevet ift. den metodiske operationalisering og resultatmåling.
Lejre Kommune har efterfølgende arbejdet videre med indikatorerne med henblik på at skabe en kommunikationsplatform for formidling af effektindikatorerne.
Kontaktperson
Inger Marie Vynne, kommunaldirektør