reflexio skal det næste halve år bistå Sønderborg Kommune med at etablere et solidt beslutningsgrundlag for valg af den fremtidige model for opgaveløsning på ejendomsområdet. Projektet vil opstille 3 forskellige FM-modeller, der adskiller sig ift. opgave- og ejendomsafgrænsning, styringsmodeller etc., og som alle sigter på at opnå den besluttede effektiviseringsgevinst på 5 mio. kr.
Der vil blive lagt vægt på etablering af et grundigt datagrundlag omkring økonomi, opgaver og ejendomme, således at den valgte FM-enhed har en realistisk mulighed for at indhente varige effektiviseringer, og samtidig sikre en stabil fremadrettet drift. Opgaven løses i tæt samarbejde mellem reflexio og kommunens ledelse og medarbejdere, og inddragelse og involvering af de berørte ledere og medarbejdere vil generelt være i fokus, således at alle relevante vinkler og synspunkter kommer til at indgå i beslutningsgrundlaget. Analyseresultaterne forventes at foreligge i september 2015 og vil danne udgangspunkt for den efterfølgende beslutnings- og implementeringsfase.